Skolen for Kropsbehandling
Forsiden Kalender Priser Kontakt

Kursus i Anatomi &

Fysiologi

Forstå kroppens funktion – grundlæggende anatomi og fysiologi

Anatomikurset giver dig de nødvendige redskaber til bedre at forstå, hvordan kroppen fungerer, og hvordan den på bedste vis kan behandles. Denne viden er afgørende for massører og behandlere, der ønsker at arbejde målrettet og effektivt med kroppen.

 

Anatomi for massører – hvilke muskler arbejder vi med?

Hvilke muskler bruger vi, når vi holder på en computermus? Hvilke muskler aktiveres, når vi løfter armen? Og ikke mindst: Hvilke muskler bør behandles, hvis en person lider af løberknæ eller en hælspore? Kurset gør anatomi vedkommende og konkret, så du kan knytte teorien til praksis.

 

Kombination af teori og praksis i massageterapeutuddannelsen

Du får mulighed for at kombinere teori med praktiske øvelser, så du trygt og sikkert kan anvende din anatomiske viden som et naturligt redskab i dine behandlinger.

 

Massageterapeutuddannelse og RAB-registrering

Kurset er en del af massageterapeutuddannelsen, hvilket betyder, at du får det samme indhold, pensum og de samme faglige kvalifikationer som vores massageterapeuter. Det er også en oplagt mulighed for behandlere, som mangler timer for at opnå en RAB-registrering.

 

Fleksibel undervisning – fysisk og online for massører

Du er meget velkommen til at følge undervisningen sammen med vores massageterapeutuddannelseshold – enten på skolen eller online.

 

Tilmeld dig Anatomi kursus  

 

 

Vi har delt kurset i 2 dele:


100 timer anatomi og fysiologi 1
med fokus på bevægeapparatet
- læs kursusindhold

Pris: kr. 7.000,-


100 timer anatomi og fysiologi 2
med fokus på kroppens systemer
- læs kursusindhold

Pris: kr. 7.000,-

 

 

Anatomiundervisning sammen med uddannelseshold

Du deltager i anatomi og fysiologi undervisning, sammen med et af vores massageterapeut uddannelseshold, enten på 2 hverdage om ugen eller i weekenden. På den måde indgår du i et inspirerende studiemiljø sammen med andre der har en lignende interesse.
Du går til eksamen sammen med holdet.

Startdato er den samme som uddannelsesholdet - se kalenderen.

 



Anatomikursus som Webinar

Vi mødes hver uge på Zoom til online klasseundervisning.

Online klasseundervisning giver mulighed for at holde fokus, få løbende vejledning og have personlig (online) forbindelse med lærer og medstuderende.
Det kræver dog selvdisciplin og gode læsevaner.

Pensum er det samme som bruges under vores massageterapeut uddannelse. Afsluttes med eksamen.

Kontakt os for mere information på tlf. 4232 3218

 




Anatomi og fysiologi - fagbøger

Vi underviser efter Vibeke von der Lieth og Marianne Loofts anatomi og fysiologibog. Derudover benytter vi Kowal & Mørchs muskelatlas, samt vores eget kompendium.

 

Undervisningsformen

Udover en teoretisk gennemgang af muskler og kroppens funktion vil der være en hel del praktisk arbejde og øvelser, hvor den studerende selv er på banen for at undersøge og eksperimentere. Det foregår bl.a. når vi palperer (mærke med hænderne) musklerne på hinanden, analyserer bevægelser, tegner muskler på hinanden, laver gruppearbejde eller løser quiz m.m.
Når vi tager udgangspunkt i praktiske øvelser det meste af tiden bliver anatomiindlæringen levende og meningsfuld.

Du skal påregne en del læsning og hjemmearbejde.

 

Anatomi og fysiologi eksamen

Hvert kursus afsluttes med en skriftlig eksamen som opfylder BFM´s (Brancheforeningen Fysiurgiske Massører) retningslinjer samt kravene for RAB registrering og momsfritagelse.

 

 


 

 

anatomikursus

 

Skolen for Kropsbehandling

Lyngby Hovedgade 47, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby
E-mail: info@massageskolen.com
Tlf. 4232 3218 - (også sms)

Massage Uddannelse

Integrativ Massageterapeut
- massøruddannelsen
Fysiurgisk Massør
Efteruddannelse for massører
Holistisk massage
Bevidste Hænder
Specialundervisning for blinde

Kurser

Massage Grundkursus
Anatomi og Fysiologi
Holistisk Massage -
weekendkursus

Hawaiiansk massage -
Lomi- Lomi

Værd at vide

Om Skolen
Underviserne
Udtalelser fra tidligere elever
Find en behandler
Elevbehandlinger
Billeder
Links
Login

Praktisk

Kalender
Priser
Kontakt

© Skolen for Kropsbehandling          www.massageskolen.com