Skolen for Kropsbehandling

Forsiden Kalender Priser Kontakt

Massageteknik

 

Menneskekroppen er sammensat på en kompleks og ekstremt avanceret måde, og enhver behandling burde tage hensyn til leddenes korrekte stilling, ledbevægelighed, bindevæveselasticitet, muskel spænding, korrekt sansning af styrke og bevægelse, sammenhæng mellem forskellige muskelgrupper, kompensering, m.m.

For at kunne behandle kroppen som en helhed har vi brug for at tilgodese, forbedre og optimere alle disse aspekter, derfor har vi udviklet vores unik måde at kombinere og integrere massageteknikkerne i en effektiv behandling. Læs her om nogle af de massageteknikker som kan læres under massøruddannelse:

 

Klassisk massage

Også kaldet svensk massage, er det som de fleste forbinder med massage: Massøren trykker, klemmer og vrider, så det føles fast og dejligt! Skal selvfølgelig udføres med indføling og behøver ikke altid at gøre ondt.
Klassisk massage danner grundlag for massagehåndværket!
Klassisk massage er traditionelt set blevet beskrevet gennem 4 typer greb:

Effleurage: Lange strygninger som udføres med olie.

Friktion: Gnidning, udføres med faste og korte tryk i små cirkler.

Petrissage: Æltning og klemning. Minder om dej-æltning eller klude-vridning :-)

Tapotement: Bankning eller hakning. Stimulerende massage som ofte ses på gamle film hvor det udføres med håndkanten!

 

Soft Tissue Release – STR

STR er i essensen en metode, hvor der lægges et pres på en muskel samtidig med at den bliver strakt ud.
Teknikkens hensigt er at strække musklerne og fascia, nedbryde arvæv, reorganisere muskelfibre efter en muskelskade som fx en fibersprængning, øge bevægeligheden m.m.
En rigtig god teknik der øger effektiviteten af massageterapi, bl.a. ved sportsmassage.

 

Myofascial Release - MFR

Musklerne er omsluttet af en bindevævshinde som kaldes myofascia eller fascia. Denne muskelhinde er med til at organisere og adskille musklerne fra hinanden således at de bevarer deres facon. Desuden virker den som en membran, som de forskellige kar og nerver skal igennem, for at opretholde forsyningen til musklen. De forskellige fascia sammenflettes med hinanden og danner således et net af bindevæv som forbinder hele kroppen.
MFR er en manuel behandlingsteknik som hjælper fascierne til at genfinde deres naturlige længde og spændingstilstand. Myofascial Release bruges til afspænding, forbedring af kropsholdningen og til sportsmassage mm.
Den udføres med et blidt og vedvarende stræk af huden, og med den hensigt at strække bindevævet lag på lag, med masser af tålmodighed og indføling. Teknikken giver mulighed for at opnå en afspænding af kroppen, der hvor andre mere ”gå til den – teknikker” ikke kan nå hen. Denne unikke fremgangsmåde giver massagen en ekstra dimension: Med et helhedsorienteret syn på kroppen, bliver MFR et fantastisk redskab til behandling af smerte og dysfunktion samt holdningskorrektion.

 

Oscillation

En meget behagelig behandling hvor behandleren skubber klientens kropsdele og lader tyngdekraften føre den tilbage. Fx kan overkroppen skubbes i gang i en vuggende, gyngende bevægelse, mens klienten ligger på maven.
Denne teknik virker smertelindrende, aktiverer udskiftningen af ledvæske, reducerer hævelse samt øger ledbevægeligheden.

 

Led mobilisering - Led frigørelse

Led mobilisering er en behandlingsteknik, som har til formål, at hjælpe leddene til at vedligeholde og genskabe deres naturlige bevægelighed. Behandleren bevæger et led stille og roligt, ofte i en cirkulær bevægelse og prøver langsomt og insisterende at udvide ledbevægeligheden.
Denne meget brugbare behandlingsteknik stimulerer fornyelsen af ledvæsken og ”smører” således et led, som ikke har været i fuld brug et stykke tid. Teknikken hjælper til normaliseringen af spændinger omkring et led, og den hjælper leddet med at genfinde den normale vinkel mellem ledfladene. Desuden virker teknikken også smertelindrende.

 

Triggerpunkt behandling

Et triggerpunkt er en lille, meget spændt samling af muskelfibre, som ofte provokerer en udstrålende ømhed. Triggerpunkter findes i næsten alle muskelproblemer og det er derfor utroligt vigtigt at kunne behandle dem. Triggerpunktbehandling er noget af det mest effektive når det gælder fjernelse af muskulær spænding, smerte og dysfunktion.

 

Muskelenergi Teknik – MET

Muskelenergi teknik er en behandlingsteknik som bruges til at normalisere muskeltonus (spændingstilstand) og muskellængde, og dermed øge fleksibiliteten og bevægeligheden. Den udføres ved et samarbejde mellem modtageren og behandleren. En af de måder at udføre teknikken på er, at behandleren strækker en muskel mens modtageren spænder lidt imod. Denne teknik er brugbar i mange sammenhænge og især ved sportsmassage. En meget effektfuld teknik, som er til at mærke!


Kom og vær med

Så kan du lære alt det og mere!

 

  

 

 

 

 

 

o

 

Skolen for Kropsbehandling

Lyngby Hovedgade 47, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby
E-mail: info@massageskolen.com
Tlf. 4232 3218 - (også sms)

Massage Uddannelse

Fysiurgisk Massageterapeut
& Idrætsmassør -
massøruddannelsen
Fysiurgisk Massør
Efteruddannelse for massører
Holistisk massage
Bevidste Hænder

Kurser

Massage Grundkursus
Anatomi og Fysiologi
Klinikdrift og virksomhedsstart
Psykologi
Holistisk Massage -
weekendkursus

Hawaiiansk massage -
Lomi- Lomi

Værd at vide

Om Skolen
Underviserne
Udtalelser fra tidligere elever
Find en behandler
Elevbehandlinger
Billeder
Links
Login

Praktisk

Kalender
Priser
Kontakt

© Skolen for Kropsbehandling      info@massageskolen     www.massageskolen.com     tlf. 42323218